Change your cover photo
Change your cover photo
This user account status is Approved

This user has not added any information to their profile yet.

470
23 Apr 2019
Filmproducer, Generalkonsul for Mongoliet i Danmark

Har overlevet indtil videre som selvstændig globetrotter, og eventyr er blevet mit levebrød. Startede som 15 årig med at rejse ud, og efter studentereksamen kunne det ikke gå stærkt nok med at komme væk fra Danmark for alvor. Som gast og bådsmand sejlede jeg træskibe over Atlanten, i Caribien og i New England indtil jeg blev kaldet hjem til den store jomfrurejse mod Øst i midt 1980erne. Et job som kabelslæber på en film optaget i Ydre Mongoliet, Indre Mongoliet og Xinjiang blev starten på min karriere som filmmand. I 1988 blev mit første eget projekt realiseret med krydsningen af Indlandsien med dokumentarfilmen ”I Fridtjof Nansens fodspor over Indlandsisen”. Derfra fik jeg en uddannelse som producer på Den Danske Filmskole, hvor jeg ernærede mig i sommerferierne med at lave film og som rejseguide i Mongoliet. Efter endt uddannelse producerede jeg konceptet til datidens største nordiske børnefilm i ”Ørnens Øje” – en ridderfilm fra 1100’. Fra 1996 etableredes mit eget selskab, som sidenhen har produceret dokumentarfilm om bl.a. undergrunden i New York; om fankultur i FCK; om gamblere og smuglere på Fåborg-Gelting færgen; om unge businessmen i verdens koldeste hovedstad i Ulan Bator/Mongoliet; om Robert Peary og konsekvenserne for Thule-eskimoerne for at Peary nåede Nordpolen; om bodybuildere i Afghanistan, hvor vi midt under krigen filmende uden beskyttelse fra andre end de store bodybuilderdrenge. Fra 2005 til 2010 havde jeg samfundstjeneste, og understøttede med statens midler realiseringen af ca. 20 film årligt som konsulent på Det Danske Filminstitut. Fra august 2010 genoprettede jeg igen mit selskab, med fokus på internationale projekter af både dokumentar og fiktion, med temaer fra alt mellem videnskab og kunst på randen af verdens ende i Nordøstgrønland på det gode skib Activ; om illegal slavehandel i Ghana med en stab på 4-500 lønnede medarbejdere; en en krønike med udgangspunkt i min families relation til Central Asien over hundrede år i mødet med heste, kvinder, spioner, konger og om kunsten at vrikke med ørerne. Og senest et eventyr eventyr om at overtage en andens identitet, der er det første dansk-norsk-japanske samarbejde af en spillefilm, som udkommer i 2020.

Udvalgte filmværker som producer, manuskript og/eller instruktør: I Fridtjof Nansens fodspor over Indlandsisen (1988); Den danske gård i Mongoliet (1990); Ørnens øje (1996); Under New York (1996); FCK – sidste chance (1998; Ludvig og Lidenskaben (1999); The Wild East – portræt af en urban nomade (2002; The Prize of the Pole (2006; Afghan Muscles (2006); Ekspeditionen til verdens ende (2013); Guldkysten (2015); Hope & Fear (2016); Fædre & Sønner(2018); Miss Osaka (2020).