Change your cover photo
Change your cover photo
This user account status is Approved

This user has not added any information to their profile yet.

472
8 Oct 2019
Professor Emeritus. dr.med.

Det overordnede mål for mine mange rejser har været at støtte etniske minoriteter i deres kamp for at overleve.
Mit liv har været utraditionelt for en universitets ansættelse. Til daglig er jeg professor i sundhedspsykologi og har udført forskning i det meste af Den store Verden. Stort set halvdelen af mit arbejdsliv har jeg rejst rundt og besøgt indianere, tibetanere og emigranter og flygtninge; sære folk, der har levet afsides og ofte har isoleret sig fra storsamfundet.
Jeg har skrevet bøger, videnskabelige artikler og lavet film – sådan som man skal når man er ansat på et universitet. (250 artikler, 13 bøger og 9 film) . Men flere gange er jeg stukket af fra det hele og rejst ud til fjerne områder for at finde eventyret; ’remote and dramatic’. Jeg har netop udgivet ‘Kunsten at være bange’ på Gyldendal som samler mange af mine eventyrlige rejser i en faglig og personlig bog.

Eventyrlige oplevelser:
* Udvandrerkolonien i Argentina. Rejste rundt som 30 årig ’på tommelfingeren’ et halvt år i Bolivia, Chile og Argentina og opsøger danske emigranter; bl.a. den store danske udvandrerkoloni 500 km Syd for Buenos Aires. Ca 3.000 talte flydende dansk, selvom de aldrig havde været i Danmark. Flere af dem havde været i militæret og støttede juntaen. Vendte tilbage flere gange til kolonien og lavede i 1982 min første film, der vistes på TV i de skandinaviske lande.

* Jonestown.
Massakren er med sine 914 dræbte det største samlede drab af civile i nyere tid, næst efter ødelæggelsen af Twin Towers. Jonestown lå isoleret i den tætte jungle, og jeg var en af de ganske få, der fik tilladelse til at komme ind i lejren.
Jeg blev den næstsidste gæst. Den sidste besøgende var kongresmedlem Leo Ryan. Han kom for at undersøge en række klager over lejren og blev dræbt sammen med et par journalister fra hans lille følge, da de skulle forlade stedet. De drab satte selvmordet i gang.
I mange år har jeg ikke kunnet komme mig over, at jeg blev forført af Jim Jones og hans tempel til ikke at forudse den massakre, der nærmede sig. Det, der har rystet mig, er sådan set ikke, at jeg selv kunne have mistet livet, som de andre 914 mennesker gjorde, men snarere at jeg ikke anede uråd. I de 40 år, der er gået siden mit besøg, har jeg nægtet at fortælle om mit ophold og har kun beskrevet det ganske lidt. Jeg havde så mange modstridende følelser af frygtløshed og skam, at jeg besluttede at have Jonestown-oplevelsen for mig selv. Nu er der gået 40 år, og jeg har taget mine dagbøger frem igen. I dag læser jeg dem på nye måder.

* Arhuaco-indianerne
Som en af de ganske få har jeg fået indianernes tilladelse til at rejse over alt i bjergene. I alt 18 besøg over en periode på 40 år.
Sammen med indianernes sagfører Guillermo Padilla har jeg samlet dokumentation om, hvorledes indianerne har fået frataget deres jord af deres colombianske naboer. Efter pres på den colombianske regering lykkes det i 2004 at få jorden ført tilbage til indianerne.

* Tibetanske torturoverlevere
Sammen med tibetanere i exil regeringen i Nordindien har jeg interviewet flere hundreder tibetanske flygtninge, som er blevet tortureret i kinesiske fængsler. Konklusionen er, at sammenlignet med torturoverlevere fra andre steder i Verden udholder tibetanerne bedre smerte og angst; muligvis på grund af budhismen og meditation. Med tilladelse af H.H. Dalai Lama fik jeg mulighed for at interviewe en række højtstående lamaer om den budhistiske lære og spiritualitetens betydning for at udholde torturen.

* Eremitter i Himalaya bjergene. Siden 2004 har jeg i fire lange perioder rejst rundt med en tibetansk lama, Karma Lhundup og opsøgt eremitter, som har levet isoleret i årevis. På et tidspunkt trak jeg mig afsides i en hule i en måned, for at opleve den selvvalgte ensomhed.

* Odin Teatrets byttehandler. Siden 1972 nær ven med Odin Teatret og deres leder Eugenio Barba. Rejst med teatret mange steder i den store Verden, og har bl.a. i Japan, Bali og Indien været medarrangør af deres såkaldte ’byttehandler’, hvor Odin Teatret har optrådt for de lokale, mod at de optrådte for dem; bl.a. med Yanomami folkene i junglen i Venezuela.
Et andet eksempel er det colombianske gadeteater, Teatro Taller de Colombia, som jeg er æresmedlem af og har rejst rundt med i Colombia og flere gange har arrangeret udveksling med i Danmark.

Eventyrets betydning:
Sammen med en af mine gode venner, Peter Bastian, skulle jeg holde et foredrag for ca. 75 mennesker. Vi spiste en god middag forinden, og da vi begge var erfarne foredragsholdere, forberedte vi ikke, hvad der skulle foregå. Først da vi var færdige med middagen, spurgte jeg Peter, hvad vi egentligt skulle snakke om. Peter Bastian sagde lidt tøvende, at det vidste han ikke. ‘Jeg troede det var noget du vidste’. ‘Nej’ svarede jeg ‘det er jo dig der har sørget for aftalen, så det troede jeg du vidste’ – Peter Bastian standsede op, tog mig i armen og sagde: ‘Prøv at mærke, hvor pragtfuldt det er, når man ikke ved, hvad der skal ske’.
På samme måde har jeg det med eventyret på mine mange rejser.

Publikationer

Fagbeskrivelse og publikationsliste på Københavns Universitets hjemmeside: (250 artikler, 13 bøger og 9 film).

links til film vist i DR2
- http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-bange
- http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-alene
- http://video.ku.dk/kunsten-at-vaere-isoleret

To sidste bøger
- Peter Elsass: Kunsten at være bange. Om frygt og helte. Gyldendal. 2018.
- Peter Elsass: Kunsten at være alene. Gyldendal. 2016.