Change your cover photo
Change your cover photo
This user account status is Approved

This user has not added any information to their profile yet.

373
23 Jul 1991
Direktør

Det korte resume:
Som 13-årig sejladser med kragejolle alene rundt i Danmark. 18 år gammel på tommelfingeren til Marokko-Tunis-Algeriet. Deltaget i 4 Olympiske Lege og hjembragt 2 guldmedaljer, samt 6 Verdensmesterskaber i forskellige bådtyper. På sine gamle dage ivrig golfer. og har med trosfæller besøgt alle verdensdele.

Livshistorien:
Er født 17.02.46 i Esbønderup, hvor min mor arbejdede på Sygehuset. Hun kom til Danmark som flygtning fra Letland under krigen og forelskede sig i min far, som jeg ikke rigtigt husker, han døde da jeg var 3 år. Så jeg voksede op som enebarn med min mor i København, hvortil vi flyttede da jeg var 5 år.
Jeg var vild med fodbold og spillede i Fremad Amager og B 93, men valgte som 20 årig at koncentrere mig om sejlsport.
Jeg havde fået smag for sejlads, da en af mine gode venner, hvis far havde en sejlbåd liggende i Sundby Sejlforening, havde inviteret mig med ud og sejle. Jeg var vel 10 -11 år. Som 13 årig købte jeg sammen med en god ven en 18 fods kragejolle med en lille kahyt – pris 700 kr. Som i de følgende år hver sommer blev vor base for sejlture i de danske farvande, svenske kyster på begge sider og Nordtyskland. Altid næsten uden penge, men med god appetit til at klare et helt rugbrød om dagen, som fedtemadder.
Jeg mistede in mor i 1964, da jeg var atten år – oplevelsen sidder stadig i mig – kræft i æggestokkene – og kun 25 kg de sidste dage. Hun var en eventyrlig kæmpe, som sled som syerske for en beskeden løn, mest af alt for at sikre at jeg fik en god uddannelse. Hun fik aldrig glæderne eller resultatet af sin indsats – kun den seje optur. Det tænker jeg stadig ganske ofte på – hvor er den retfærdige skaber?
Jeg havde lige fået gjort min realeksamen færdig og vurderede, at jeg havde brug for komme lidt væk. Så jeg drog på tommelfingeren ned igennem Europa, tog færgen fra Gibraltar til Tanger, og fortsatte rundt i Marokko til Rabat, Casablanca, Fez og Marrakesh, en fantastisk rejse over 6 uger, hvor jeg skiftevis sov ude i naturen eller på et billigt vandrehjem eller lignende.
Jeg var nødt til at tjene penge for at kunne betale husleje og leveomkostninger. Så da en af lederne i B 93, som var prokurist i Finansbanken opfordrede mig til at blive bankelev, sprang jeg til. Løn kr. 450 om måneden.
Jeg blev i Finansbanken i to år, og fik undervejs på aftenskole læst til Ejendomsmægler, og blev i øvrigt brugt til mange forskellige opgaver – som Alex Brask Thomsen havde engageret sig i. Køb af en trikotagefabrik og oprydning efter Radio Mercur og meget mere. Jeg stoppede efter to år, selvom uddannelsen normalt varer i 3 år, fordi jeg på ejendomsmæglerkurset, fik mulighed for at snuse til jura. Vi læste Munch Petersens ”Den Borgerlige Ret” ganske indgående. Så beslutningen blev - 2 år til at tage en studentereksamen på kursus og - derpå på universitetet. Jeg bevarede det gode forhold til banken og har ved flere lejligheder været tilbage og holdt foredrag også efter at banken blev købt af Jyske Bank.
Lang historie kort fortalt, gik det fornuftigt, jeg fik en ok eksamen og fik afviklet min værnepligt som marinesoldat undervejs. Brugte 1 år som træner boende i Barcelona for de spanske sejlere, og blev færdig i 1973, efter 5 pragtfulde år.
Jeg var heldig hurtigt at få en stilling som advokatfuldmægtig hos Højesteretssagfører Claus Christensen, og derpå møderet for landsret 3 år senere og for højesteret 5 år efter, helt efter bogen. Blev partner med chefen efter advokatfuldmægtigtiden i 6 år og startede derefter eget kontor på Esplanaden 46, fordi min forretning voksede og jeg havde behov for flere medarbejdere. Mine opgaver var i det væsentlige knyttet til de selskaber hvori jeg var formand eller medlem af bestyrelsen. Hummel, Løgismose, Carli Gry, Scanbox, Sjælsø Gruppen og mange flere. Vi var vist oppe i 32 med datterselskaber, så der var nok af opgaver. Jeg fik to gode venner ind som partnere og etablerede Advokatfirmaet Bandolowski, Jonquieres & Klaus Jensen.
”Vil du med ud og sejle soling” ? lød det fra Paul Elvstrøm, mens han var på vej ud af Skovshoved Havn i en Soling båd en forårsdag i 1970. Jeg stod på havnemolen og havde lige været ude at sejle i min 5o5 jolle med min mangeårige ven og forgast Erik Hansen. Solingklassen skulle introduceres på det olympiske program i 1972 i München. Jeg havde lært Paul at kende personligt og oplevet hans totalt medrivende engagement i forbindelse med bygning af de første Solinger på fabrikken i Hørsholm, idet Paul havde inviteret mig til at lave mine egne OK jolle sejl på sit sejlloft i samme bygning. For en endnu relativt ung sejler var Pauls tilbud om at sejle med ham selvsagt umuligt at sige nej til.

Målsætningen var at blive udtaget og om muligt vinde en medalje ved de Olympiske Lege i München 1972. De tre år, vi forberedte os på denne opgave, blev en læreproces, som kom til at forme mit liv i sejlsport og givet som menneske. Paul og Anne blev i lange perioder den familie jeg ikke længere havde og kærligt hjalp mig med alverdens personlige problemer fra den daglige middag til i perioder et sted at bo, og som meget tidligt, som 23 årig - indsatte mig i sin bestyrelse i virksomheden Elvstrøm A/S.
Vi kom til OL, men Paul blev syg i 5 sejlads – så vi måtte udgå. Vi havde været ganske overlegne, vundet EM med 6 første plader, For OL og meget mere, men der var, imod alle erfaringer, meget let luft under OL og det blev hurtigt klart at amerikaneren var hurtigere.
Til gengæld kan vel sige at alt lykkedes for os - Poul Richard Høj Jensen, Erik Hansen og undertegnede ved OL i 1976 i Montreal og igen i Moskva i 1980. To guldmedaljer og et minde for livet. Jeg deltog tillige i OL 1984 i Los Angeles, som støtte og rådgiver for de danske sejlere.
Det er lykkedes mig, at vinde en del andre mesterskaber igennem årene VM i Soling, VM i Drage og Guldpokalen i Drage 2 gange som de mest kendte, men det vil vel altid være OL guldmedaljerne man vil huske.
I samme periode blev jeg, af daværende formand for Dansk Idræts Forbund Kaj Holm, bedt om at komme til den årlige generalforsamling i Idrættens Hus og fortælle om elite idrætsudøveres vilkår i Danmark. Til stede var kulturminister Niels Mathiasen, som kom ned til mig efterfølgende og bad mig komme til møde den følgende dag i Kulturministeriet. Arne Garnell som var formand for Dansk Olympisk Komite fulgte med mig til mødet, som endte med, at der blev nedsat en kommission og lavet et kommissorium med henblik på at undersøge elitens vilkår og fremkomme med forslag til forbedringer. Det tog 5 år inden arbejdet var færdigt og blev stort set enstemmigt godkendt i Folketinget. Team Danmark var født og jeg fik i en årrække adgang til af følge arbejdet ganske tæt, som udpeget af Kulturministeriet.
I 1986 fik jeg en opfordring til at stå i spidsen for en dansk Americas Cup udfordring. Har man prøvet alt andet i sejlsport, så vil denne sejlads, som kun afvikles hvert 3 år, være den ultimative opgave. Jeg sagde efter nogen overvejelse ja, og brugte de følgende 5 år på denne opgave. Jeg måtte udtræde af stort set alle de større bestyrelser jeg sad i, for at kunne samle mig om opgaven. Jeg troede fejlagtigt at jeg kunne passe advokatforretningen med nogle timer hver formiddag. Det viste sig imidlertid hurtigt at være umuligt opgave, så jeg endte med at sælge advokatforretningen til mine to partnere, med aftale om at der ville stå et skrivebord til mig, hvis jeg ville indtræde igen.
Det blev 5 år med masser af opgaver, rejser og kapsejladser rundt omkring på kloden og sluttede i 1991, hvor jeg trådte ud af projektet. Vi var i den sidste ende uenige om hvordan udfordringen skulle styres når sejladserne startede i San Diego. Så jeg valgte at trække mig ud af projektet, som desværre måtte lægges ned et halvt år senere.
Jeg havde i en årrække været formand for bestyrelsen i Hummel International og selskabet var i 1990 blevet sat til salg, fordi hovedaktionærerne ikke kunne blive enige om den fremtidige kurs.
Jeg sad fortsat i Scanbox A/S bestyrelse, som havde min gode ven og advokatkollega Thor Stadil, som formand. Jeg nævnte under et møde, at jeg havde hørt om salgstankerne, - jeg havde selv en mindre aktiepost i Hummel - og var selvsagt interesseret i at selskabet blev solgt så godt som muligt. Efter lange forhandlinger lykkedes det at nå til enighed om en overtagelse, som så også indebar, at jeg måtte tiltræde som direktør og stå for en genskabelse af den sunde virksomhed jeg havde forladt som formand i 1986. Jeg blev i Hummel i 2 år.
I 1994 var jeg i New York for at sejle Liberty Cup – årets største sejlbegivenhed i New York. Dollaren var faldet til næsten 5 kroner, så jeg vurderede, at det var et godt tidspunkt at købe en stor sejlbåd, som jeg kunne sejle hjem til Danmark. Det blev den skønneste 44 fods Frers Design, som jeg fandt i Annapolis, og som jeg stadig ejer. Jeg sejlede båden ned til Florida, fik installeret GPS, som var helt nyt dengang, Radar og et ordentligt radioanlæg. I sommeren 1994 sejlede jeg den sammen med 4 nære venner til Danmark. Det er herefter blevet til næsten 30.000 sømils sejlads, ofte alene. Jeg sejlede båden til Sydfrankrig og sejlede Middelhavet tyndt derpå tilbage til Caribien og retur igen til Danmark.
Jeg havde dyrket intensiv kapsejlads i næsten 50 år og manglede, tror jeg, den konkurrencenerve, som jeg altid havde haft, men som jeg nu følte var lidt på retur. Det blev lidt for meget, ”sådan plejer vi at gøre” og ikke så meget en innovativ tilgang med lyst til at gøre tingene endnu bedre. Det oplevede jeg til gengæld da jeg fik lejlighed til at spille golf på den franske ø Guadeloupe, hvortil vi havde bragt båden. Jeg blev så optaget af golf, at jeg blev der i 3 år, og spillede vel golf hver dag, normalt 18 huller og 2-300 bolde på træningsbanen. Jeg har altid været lidt ”gal” og tunnelsynet når jeg gik i gang med en ny opgave. Sådan blev det også med golfen, og jeg vendte hjem med handicap 2, og fik lejlighed til i 4-5 år at spille på vores elitehold i Dragør Golfklub. Det er nu gået lidt ned af bakke siden.
Medens jeg boede på Guadeloupe talte jeg en dag med min nære ven i Dragør - Erling Brodersen, som i mange år havde været koncernchef i Spies, men ikke længere kunne arbejde sammen med Janni. Erling vidste jo alt om at lave rejser, så vi besluttede at starte en virksomhed med salg af golfrejser, i første omgang til Guadeloupe, hvor jeg så kunne tage mig af gæsterne. Det udviklede sig ganske hurtigt til mange andre rejsemål og vel Danmarks største Golfrejsebureau, som vi dog solgte i 2013 som resultat af de problemer der opstod i kølvandet på den økonomiske krise og askeskyen på Island.
Senere etablerede jeg en ny virksomhed som hedder Mulligan Golf Rejser, som jeg fortsat driver bl.a. sammen med min ældste søn Peter. Jeg elsker at tilrettelægge rejser, hvor vores gæster dels får lejlighed til at spille golf, men også et indgående kendskab til de lande vi besøger. Typisk vil en 14 dages rejse indeholde 4-5 runder golf, som afslapning og den resterende tid til at opleve landet vi opholder os i. Det kan være alt fra Indien Rundt, til Las Vegas – Hawaii, eller Australien fra ende til anden.
I januar i 2020 har jeg været på rundrejse med 24 golfere i Argentina, Uruguay og Brasilien og i Februar igen på Guadeloupe med 26 spillere, idet vi traditionen tro, hvert andet år, spiller en ”Ryder Cup” lignende turnering imod de lokale, som alle er mine venner fra mine mange år derude.
Jeg har spillet golf i 84 lande og rejst til endnu flere med sejlsport, og min lyst til at opleve fremmede befolkninger er helt usvækket.
Medens jeg boede på Guadeloupe havde vi besøg af gruppe pressefolk, som skulle skrive en historie om hvad vi lavede på øen. Jeg tabte mit hjerte til Politikens journalist Annette Nyvang, som jeg nu har været sammen med 21 år, har 2 vidunderlige børn på 15 og 19 år. Annette er stadig på Politiken og har nu ansvaret for 1. sektions bagside, og blev så glad for Dragør at hun kastede sig ind i kommunalpolitik. Hun sidder nu i sin anden periode som repræsentant for det lokale part Liste T.