Denne bruger har ikke tilføjet nogen oplysninger til deres profil.
Erik B. Jørgensen lever som eventyrer, foredragsholder, forfatter, ekspeditionsleder og polarfarer. Han har en baggrund fra militæret, bl.a. som Siriusmand og Jægersoldat. Mere her: https://komud.dk/
Erik har gennemført en lang række ekspeditioner, især på den nordlige halvkugle, i områder som Grønland, Nordamerika og Norden. Han har rejst på store ekspeditioner i Nord- og Nordøstgrønland med hundeslæde, kite, ski med pulk, kajak og til fods på sine mange "Thule til Thule"-ekspeditioner. Erik har gennemført lange vandre-, kano- og kajak-ekspeditioner som "Alaska på tværs", "Yukon River, Eventyrlige Yukon", "Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10", "Skandinavien rundt i kajak" og "Finland på langs – til fods".
Erik har også rejst på en række ekspeditioner med sin datter på "Far og datter i Vildmarken, 45 dage ..." ekspeditioner, fra hun var 3,5 år og frem.
Han har naturligvis også vandret og padlet i hele Norden, men noget af det vigtigste for Erik er at lave sine mange mikroeventyr rundt om i Danmark og Sverige, hvor han dyrker sin passion, forbedrer sine færdigheder og nyder livet som eventyrer.
Alle hans oplevelser formidler han på sin hjemmeside, sociale medier og i sine mange foredrag. Eriks foredrag handler om hans ekspeditioner, men han holder også foredrag om teamarbejde, motivation og personlig indstilling, baseret på sine erfaringer fra Slædepatruljen Sirius, Jægerkorpset og hans mange ekspeditioner.
Erik har også medvirket i en del TV-programmer, bl.a. som instruktør i ”Korpset” på TV2, samt diverse interviews.
Erik er en eventyrer, der altid er i gang!
Se meget mere om Erik B. Jørgensens ekspeditioner, få masser af tips og råd inden for friluftsliv og personlig udvikling, og se hans foredrag og bøger på Eriks hjemmeside: https://komud.dk/
