Det arktiske trak i mig, fra jeg var ganske ung. Først var jeg marinesoldat på Flådestation Grønnedal i Grønland i 1975. Året efter fik jeg job som taxichauffør på Thule-basen. I 1976-1977 læste jeg grønlandsk på Århus Universitet. I sommeren 1977 gik jeg sammen med to venner tværs over Disko-øen fra Qeqertarsuaq til Qutlissat, hvor der det år blev holdt den mest fantastiske Aasivik (en sommerfestival med masser af musik og politik) nogensinde. I 1978 var jeg på sæljagt i Østgrønland sammen med en østgrønlandsk ven fra Tasiilaq. De store klapmydser (meget store sæler) blev afleveret til alderdomshjemmet, så de gamle kunne få noget ordentlig mad.
I 1980-1981 var jeg assisterende presseattaché ved Det Kgl. Danske Generalkonsulat i New York og tog sideløbende en Master ved Columbia University i journalistisk. Men Grønland trak. Jeg forlod storbyen og drog med en amerikansk kunstner, David Barr, via Canada til Grønland, hvor han fløj ind på Indlandsisen og anbragte en lille, 10 cm høj skulptur af hvidt marmor, 500 km øst for Ummannaq. Resten af sommeren gik med at hjælpe en journalist fra New Zealand med at lave en bog om isbjerge. Jeg drog derpå ned til Nuuk og fik job, først på Atuagagdliutut/Grønlandsposten, senere som informationsmedarbejder ved Inuit Circumpolar Conference, ICC, der er et international samarbejdsorgan for inuit.
I 1984 indledte jeg et nyt kapitel ved at købe en lille kutter, "Toornaq". I den sejlede jeg sammen med to andre til Ammassalik ad samme rute, som søløjtnant Gustav Holm benyttede 100 år tidligere med sin såkaldte konebådsekspedition. Det følgende år fortsatte jeg over til Island. På Islands østkyst blev "Toornaq" løftet op og lagt på en blokvogn og på den måde transporteret til Hanstholm med færgen "Norrøna". Det er den eneste gang, at kutteren har været oppe på 20 knob.
I København arbejdede jeg på Ritzaus Bureaus udlandsredaktion og var i den forbindelse i bl.a. Canada, Svalbard og Sibirien. Jeg var også i Sovjetisk Fjernøsten helt ude ved Berings Strædet som den første udenlandske journalist siden Stalin-tiden og dermed den første dansker derude siden Peter Freuchen i 1937. I 1988 sejlede jeg "Toornaq" fra Danmark til Island via Norge, Shetlandsøerne og Færøerne. Efter knap fire år i Island, hvor jeg var korrespondent for Ritzau og de andre nordiske nyhedsbureauer, sejlede jeg retur til Danmark via Færøerne (hvor jeg blev gift om bord), Orkney-øerne og Skotland. Skal hilse og sige, at 20 m/sek i Nordsøen i en 30 fods kutter er ingen spøg.
Det blev også til en afstikker op i Østersøen til Gotland, inden jeg flyttede til Fyn. Eventyrerne i de følgende år var knyttet til mit arbejde som udlandsreporter for TV 2: Reportagerejser til Afrika, Asien, USA (inklusive Alaska), Nordatlanten og ikke mindst den kurdiske del af Mellemøsten, hvor jeg var eneste skandinaviske journalist i Irak under den amerikanske invasion i 2003. Privat supplerede jeg ved at tage på eventyr med Vagn Tyrsted Rasmussen i hans lille fly fra 1946. Vi forsøgte i 1996 at flyve via Finland til Rusland.
Fra ca. 2005 stod den på lange cykelturen, blandt andet tværs over USA i 2012 (San Francisco - Washington DC) og 2016 (San Francisco - Los Angeles - Chicago). En plan om en ny tur i 2020 blev forpurret af corona-virussen.