Niels Ventegodt (24) var advokat. Han lagde
sig ud med den danske dommerstand, da han i
1935 påpegede, at en navngiven byretsdommer var uværdig til sit embede, fordi vedkommende i sine unge år havde gjort en pige gravid og forsøgt at lyve sig fra at betale til barnet. Ventegodt blev anklaget for bagvaskelse og idømt et års fængsel, men der rejste sig et ramaskrig i offentligheden, og daværende justitsminister K.K. Steincke annullerede den åbenlyst uretfærdige dom, en enestående handling i dansk retshistorie.
Det var imidlertid ikke Ventegodts oplevelser som jurist, der gjorde ham til medlem af Eventyrernes Klub. Som ung var han inkarneret langtursroer, og i 1916 tog han initiativet til oprettelsen af langtursroklubben Viking.
Allerede året efter blev Viking ekskluderet af Dansk Forening for Rosport, fordi Ventegodt sammen med et par kammerater havde fjernet sig mere end én kilometer fra kysten ved at krydse Øresund ved Helsingør og derved havde overtrådt foreningens sikkerhedsreglement. I ungdommeligt overmod viste han sin foragt for eksklusionen ved at sætte en robåd i vandet i Göteborg og sammen med en kammerat ro i lige linje tværs over Kattegat til Skagen, en non-stop tur på 48 timer.
I 1923-26 gennemførte han i en 2-årers inrigger en langtur, der over Amsterdam og London førte ham ned langs Europas kyster helt til Gibraltar. Turen blev roet i flere etaper med skiftende ledsagere og strakte sig over 4.876 kilometer. Egentlig var det Niels Ventegodts plan at ro hele vejen til Indien, men i Biscayen var han så uheldig at forlise i en storm fem kilometer fra kysten, da en stor brodsø knuste robåden. De var to ombord. Kammeraten Christian Hansen druknede, men Ventegodt var en formidabel svømmer og reddede sig i land på de skarpe klipper. Reaktionerne på ulykken var vidt forskellige. Den spanske konge Alfonso udtrykte i et telegram sin dybe medfølelse og glædede sig over ”Ventegodts heroiske redning“. Dansk Forening for Rosport udsendte omgående gennem radio og presse en advarsel mod at deltage i Ventegodts roture.
Men selveste Knud Rasmussen, Danmarks berømte grønlandsforsker, skrev i en kronik i et københavnsk dagblad:
”Kan hænde, at det er farlig sport at begive sig ud på Atlanterhavet i en spinkel kaproningsbåd. Vi kan dog ikke lade være med at beundre modet og sejheden, der ligger bag denne tilsyneladende nytteløse færd. Og for øvrigt, det er aldrig nytteløst at udvise mod, sejhed og dygtighed. Man kommer til at tænke på nogle af de gamle eskimoiske sagnfigurer, der havde en lignende elementær fantasi og viste samme tilsyneladende nytteløse dødsforagt, men mænd alligevel, som gennem deres eventyrlige oplevelser blev stammens store eksempler på manddom og mod.“