Det har gjort et uudsletteligt indtryk på mig personligt at opleve den no-nonsens ligefremhed og hudløse ærlighed, der kendetegnede mange af de mennesker, som jeg har mødt under mine rejser og ophold ved frontenlinjen i Øst-Ukraine. I de hårdest ramte egne er det som om, de mange morter angreb og den daglige trussel på indbyggernes liv har ændret disse mennesker så eftertrykkeligt, at de ikke længere er særligt optaget af hverken fortid eller fremtid. De gør snarere alt hvad de kan for at leve så fuldt ud, som de nu kan i nuet,. Det gør de naturligvis, fordi de ikke ved med sikkerhed, om der er et i morgen. Det er på mange måde både tragisk og trist, men der er også noget smukt og dyrebart over denne rå og helt enkle værdsættelse af livet, mens det er der, og det har været dybt inspirerende for mig at opleve.